Yogaretreat på Quinta Mimosa i Sydportugal
Vi bor på Quinta Mimosa. Stedet er ejet af Henri, der har haft det som sit hjem de sidste 20 år. Nu har han valgt at lave det om til et fredeligt yoga- og feriested. Quinta Mimosa ligger 7 kilometer fra Algarvekysten i Sydportugal, hvor strandene skulle være fantastiske. Hvis vejen til stranden bliver for lang, er der swimmingpool på Quinta Mimosa. Du kan vælge at bo alene eller dele værelse med en anden. Fra alle værelser er der adgang til fælles køkkenfaciliteter, hvis du selv vil lave din mad. Ellers er det muligt at spise på Quinta Mimosa eller på restauranter i nærheden. 

Vi laver yoga i yogasalen eller på græsset udenfor. Quinta Mimosa har yogamåtter og alt nødvendigt udstyr, men du er selvfølgelig velkommen til at tage din egen måtte med.

Se mere på Quinta Mimosas hjemmeside.
 

Priseksempel Quinta Mimosa 2010

Undervisning

 

kr. 2.400 

Pris per person for et delt værelse ekskl. morgenmad (værelsestype B)

 

kr. 2.160

Undervisning og ophold i alt for hele ugen

 

kr. 4.560

 

   

Værelsestyper
Der er forskellige muligheder for indlogering:
 

A

Enkeltværelse med eget toilet/bad + adgang til fælles køkkenfaciliteter 

 

kr. 3.000
(kr.
5.400 for hele turen)
 

B

Dobbeltværelse med eget toilet/bad + adgang til fælles køkkenfaciliteter

 

kr. 2.160
(kr. 4.560 for hele turen)
 

C

Dobbeltværelse med delt toilet/bad + adgang til fælles køkkenfaciliteter

 

kr. 1.675
(kr. 4.075 for hele turen)
 

D

Sovesal med delt toilet og bad + adgang til fælles køkkenfaciliteter (5 senge i samme rum + 1 dobbeltværelse deler badefaciliteter)

 

kr. 1.090
(kr. 3.490 for hele turen)

Prisen er ekskl. morgenmad. Det er muligt at spise morgenmad på Quinta Mimosa efter morgenens yogaundervisning. Det koster ca. 7-8 euro for morgenmad per person per dag. Da det er et lille sted med begrænset antal værelser, kan det være svært at opfylde alle ønsker til værelsesfordeling, men vi vil selvfølgelig gøre vores bedste.

Flybillet
Vi flyver til Faro på Algarvekysten i Sydportugal. Du skal selv booke din flyrejse, når vi er nok deltagere til at tage af sted. Det kan du gøre hos blandt andre www.norwegian.com eller www.transavia.com, der flyver direkte til Algarve, Faro. Flybilletten retur koster omkring 2.000-2.500 kr. Regn derudover med lidt ekstra til transport frem og tilbage mellem lufthavnen og Quinta Mimosa. 

Meld dig til så hurtigt som muligt! Så snart der er nok deltagere, booker vi flybillet. Jo før vi gør det, jo billigere er flybilletterne.

Tilmelding og mere information
Christina Hernvig underviser på yogaferien. Tilmeld dig ved at kontakte Christina Hernvig på christina@flexyoga.dk eller 61687810. Du sikrer dig en plads ved at indbetale beløbet for undervisning og ophold på vores bankkonto: reg.nr.: 5471. Kontonr.: 1696906. Skriv navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Tilmeldingen er bindende.