Rådgivning og parterapi
Krop, seksualitet, stresshåndtering, nærvær og nydelse. Det er nogle af de områder, jeg rådgiver inden for. Når du har brug for et input på din vej i livet. Til at blive (eller komme tilbage) i dit center, stå i din kraft og til at lytte til dig selv og mærke, hvad du har brug for og lyst til. Om du er mand, kvinde, ung, gammel, single, i et parforhold, gift eller fraskilt. Jeg arbejder helhedsorienteret og ud fra forbindelsen mellem krop, sind, hjerte og ånd. Jeg har tavshedspligt, og alt vi taler om er 100 % fortroligt.  

Jeg er certificeret sexolog og Council Guide, og begge uddannelser trækker jeg på i min rådgivning.

Som sexolog rådgiver jeg om sex, seksualitet, samliv og kærlighedsliv. Det kan for eksempel være udfordringer forbundet med forholdet til krop, lyst, orgasme, kontakt, sex og erotik. Vores seksualitet er tæt forbundet med vores livskraft, kreativitet, vores glæde og appetit på livet og evne til at mærke os selv. Arbejdet med det seksuelle område kan derfor ind imellem have en stærk afsmitning på vores øvrige liv og være en indgang til at udvikle os som mennesker. 

Som Council Guide arbejder jeg med, hvordan vi kan tackle vores følelser konstruktivt, lytte til vores hjerte og leve og udfolde vores potentiale. Council Guide Training er en toårig uddannelse gennem the Ehama Institute i USA baseret på mayaindianernes tradition og livsanskuelse. Det handler om indre lederskab, balance og konflikthåndtering og kan bruges individuelt, som par, i grupper og organisationer. Læs eventuelt mere om Earth Wisdom her.

Desuden gør jeg i rådgivningen brug af værktøjerne fra yoga- og meditationstraditionen, som jeg har fået gennem min internationalt certificerede uddannelse som yoga- og meditationsunderviser. Jeg har derudover arbejdet med personlig udvikling i mange år gennem en lang række workshops, forløb og kurser. Oprindeligt er jeg uddannet cand.mag. i kommunikation og psykologi fra Københavns Universitet og har arbejdet flere år som projektleder, konsulent og rådgiver i kommunikationsbranchen.

Priser:
Individuel rådgivning (60 minutter): 500 kroner.
Individuel rådgivning (90 minutter): 675 kroner.
Parterapi (90 minutter, hvor ikke andet er aftalt): 800 kroner.

Regn med halvanden time ved første møde. Ændring af vores aftale eller afbud skal ske mindst 24 timer før. Ved for sen afbestilling eller udeblivelse betales der fuld pris.

Ring 3064 1232 eller skriv til christina@flexyoga.dk, så vi kan aftale et tidspunkt at mødes, eller hvis du vil vide mere.

Alle konsultationer finder sted i Flex Yoga, Koldinggade 14, baghuset, på Østerbro.