Miniretreat på Villa Fjordhøj 22.-24. oktober 2010: Intensiv yoga og meditation
Forkæl dig selv med en intensiv yogaweekend. Vi tager til Villa Fjordhøj i Skælskør med rolige omgivelser, natur og frisk luft nær vandet. Det er de perfekte rammer for vores praksis. Du har allerede lidt erfaring med yoga og har for eksempel været igennem et introforløb eller noget tilsvarende.
 

Foreløbigt program
Fredag

Kl. 15.00 Ankomst og indkvartering
Kl. 16.30-18.30 Velkommen, introduktion til weekenden, yoga
Kl. 18.30-20.30 Aftensmad  + afslapning
Kl. 20.30-21.30 Snak + meditation

Lørdag
Kl. 7.00-22.00 Meditation, pranayama, yoga og nærværsøvelser, silent walk, alene-tid, afslapning, film

Søndag
Kl. 7.00 Meditation + morgenyoga
Kl. 9-10 Morgenmad
Afgang

Pris, tilmelding og praktisk info
Prisen er 1.450 kr. for alle måltider med vegetarisk mad og overnatning i dobbeltværelse med bad og toilet på gangen. Derudover 825 kr. for undervisningen. I alt 2.275 kr. Der er mulighed for at bestille enkeltværelse, hvis du foretrækker det. Tillæg for enkeltværelse er 300 kroner. 

Christina Hernvig underviser. Tilmelding til info@flexyoga.dk senest 19. september.

Du kan selv køre til Villa Fjordhøj i bil, eller vi kan tage sammen derned i tog og bus. Det tager knap 2 timer fra Københavns Hovedbanegård. Ankomst fredag kl. 15.00. Vi tager af sted igen søndag formiddag. På Villa Fjordhøj har du mulighed for at booke forskellige behandlinger lige fra massage og fodbehandling til zoneterapi. Du kan læse mere på Villa Fjordhøjs hjemmeside.

Medbring løst tøj, som du kan røre dig i. Der er sengetøj og håndklæder på Villa Fjordhøj, så det behøver du ikke tage med. Giv besked på forhånd, hvis du har særlige ønsker til mad eller har andre behov, så vi kan sørge for, at du får det så godt som muligt.